Udviklingen på værdipapirmarkederne, der jo i princippet er en indregning og vurdering af alle de kendte informationer, som kan præge os i dag og fremover, har nok en gang bekræftet, at det nærmer sig spild af god tid og kræfter, at prognosticere specielt den kortsigtede udvikling.

På det korte sigt – 1. kvartal 2018 – er det naturligvis aldrig rart at få et negativt afkast på -3,2% på sin aktieportefølje, men man bør se udviklingen i et længere perspektiv. Udviklingen ÅTD må ses i sammenhæng med, at aktieafkastet i 2017 lå på knap 14% (StockRate Invest Globale Aktier).

Sædvanen tro skal vi nok vare os for at komme med faste forudsigelser for de kommende nærmeste kvartaler. Det vil i høj grad blive påvirket af de store landes politikere og hvor mange ulykker, de kan nå at omgive sig med, før der igen kommer ro over feltet.

De seneste måneders udsving kan i høj grad tilskrives politik, ofte drevet af tweets fra @realDonaldTrump (Donald Trumps twitter konto). Det er især Donald Trumps trusler om omfattende told på specielt kinesiske varer, der har påvirket markederne. Der har generelt været megen drama i de seneste måneder på den politiske scene, som har skabt usikkerheder på markederne. Man skulle tro, at aktiemarkederne efterhånden var vandt til Donald Trumps ledelsesstil og ageren på den globale politiske scene.

De amerikanske teknologiselskaber er blandt de der er hårdest ramt i starten af 2018. Der har været enkelte skandalesager, herunder Facebooks håndtering af persondata, men væksten i disse selskaber fortsætter i et endnu højere tempo. Senest har vi fået rekord-regnskab fra Facebook, som er blandt de største selskaber i verden.

For øjeblikket offentliggør specielt de store amerikanske virksomheder regnskaber for 1. kvartal 2018. Vi konstaterer flot kvartalsfremgang i næsten alle tilfælde, oftest med fremgang i såvel omsætningen som resultatet.

Alligevel har vi oplevet flere tilfælde af overraskende negative kursreaktioner. Det skyldes som regel skuffelser hos analytikere over, at virksomhederne i nogle tilfælde har nedjusteret forventningerne til årsresultatet 2018 ganske marginalt.

Det er paradoksalt, at kvartalsregnskaber tillægges så stor værdi i aktiernes prissætning, når langt hovedparten af investorerne investerer langsigtet.

Det langsigtede afkast på aktieinvesteringerne er der fortsat grobund for, så længe virksomhederne præsterer flotte økonomiske resultater. Der opsamles endvidere betydelige økonomiske midler i virksomhederne, som i det lidt længere løb vil være stabiliserende for aktiekurserne. Meget taler således for, at vi er på vej ind i den bedste regnskabssæson nogensinde for virksomhederne.

Den globale økonomi er også for alvor kommet op i gear, og ser nu ud til at klare sig endnu bedre end tidligere forventninger. OECD opjusterede senest forventningerne til den globale vækst til 3,9% i 2018 og 2019.

De seneste ugers opbremsning i aktieafkastet kan være en god begrundelse for at overveje, om sammensætningen af den totale portefølje er optimalt, i forhold til ønsker og forudsætninger. Som investor skal man sikre, at porteføljesammensætningen er i overensstemmelse med investeringshorisonten, behovet for løbende likviditet, risikoaversionen m.v. Ved ændringer behov/forudsætninger må man ændre porteføljesammensætningen tilsvarende.

Alternativer til langsigtet aktieinvestering

Hvad er alternativet til den lange opsparing i aktier, når de forskellige faktorer som omsættelighed, behov for investors indsats, økonomisk fremgang m.v. medtages i bedømmelsen.

Man kan naturligvis investere i fast ejendom. Man bør dog være opmærksom på omkostningerne, pasningen, langsom omsættelighed osv. Hertil bør tilføjes, at priserne på fast ejendom efterhånden er presset kraftigt op, og i flere af de skandinaviske hovedstæder er der konstateret en tendens til faldende priser. Ikke mindst i Oslo, hvor priserne faldt hurtigt efter introduktionen af nye låneregler.

Skulle det endelig være, kunne man vælge at erhverve aktier i et børsnoteret ejendomsselskab.

En anden mulighed er obligationer. På trods af renteforhøjelsen i USA er de korte renter stort set forblevet uforandrede.

I de senere år har der været pæne løbende afkast på obligationer, som især er skabt af det generelt faldende renteniveau og den forbedrede økonomi hos udstederne.

I dag har vi fortsat et historisk lavt renteniveau – ikke mindst på de korte obligationer. For investorerne er der grund til at pege på, at en ikke uvæsentlig del af de senere års obligationsafkast kan tilskrives den faldende rente, hvilket jo er engangsindtægter og som vil forsvinde igen ved rentestigninger.

En rentestigning vil dermed have en negativ påvirkning på især de lange obligationskurser. Hvis du f.eks. har investeret i lange obligationer, kan du forvente omkring 1% i afkast efter omkostninger, ved uændrede renter. Stiger renten med blot 1%, vil dit tab på kursen være på ca. 7%. Der skal dermed 7 års afkast til, blot for at dække 1% rentestigning.

Vi anbefaler således fortsat investorerne at parkere overskydende formue i korte og økonomisk sikre obligationer. Væsentlige kurstab er forsikret samtidig med, at man over en lidt længere periode kan geninvestere obligationsmidlerne til mulige løbende højere rente.