Dit magiske IMMUNsystem – et liv i sund balance

Et inspirerende foredrag med overlæge Bente Klarlund Pedersen

Du/I inviteres til foredrag med indlæg af overlæge Bente Klarlund, som går tæt på det lange, sunde liv, og adm. direktør Kristian Kjer, som vil fortælle om langsigtede, sunde investeringer.

Et magisk og magtfuldt system

Med afsæt i sin seneste bog ‘Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet’ vil Bente Klarlund i et klogt og humoristisk foredrag fortælle om, hvordan livsstil og livsindstilling påvirker dit immunsystem og din generelle sundhed. Immunforsvaret er nemlig et magisk og magtfuldt system som påvirkes af søvn, motion, kost, røg, alkohol, sociale relationer, sex, stress, sorg, etc.

I foredraget gør Bente Klarlund op med alt det, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og hun forklarer – både personligt og helt ned på celleniveau – hvordan din livsstil påvirker din sundhed. Du kan nemlig selv gøre en masse for at skabe sund balance. Alle råd er baseret på forskning tilsat lidt sund fornuft.

Glæd dig til en underholdende, inspirerende og tankevækkende aften med en af Danmarks førende eksperter indenfor sundhed.

Om Bente Klarlund Pedersen

Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS). Igennem årtier har hun forsket i immunsystemet og danskernes sundhed og er førende på sit felt herhjemme og internationalt. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskningsformidling, herunder Forskningskommunikationsprisen og Rosenkjærprisen. Bente Klarlund Pedersen er også klummeskribent og redigerer en sundhedsbrevkasse i Politiken. Hun har udgivet adskillige bøger om motion og sundhed, fx bestsellerne ”GÅ-bogen”, ”Yngre med Årene” og senest ”Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet”.

Den seneste udvikling på de finansielle markeder

Kristian Kjer vil i sit indlæg komme ind på den seneste udvikling på de finansielle markeder, og hvordan StockRate skaber langsigtede, sunde investeringer.

Dato

Torsdag den 16. november 2023

S.U. senest den 10. november 2023. Hurtig tilmelding anbefales, da vi råder over et begrænset antal pladser.

Tid

17:00 – 20:30

Sted

Classic Car House Lyngby

Kongevejen 79-85, 2800 Kgs. Lyngby

Bemærk venligst at arrangementet afholdes på Classic Car House i Lyngby

Tidsplan

17:00 – Velkomst og indlæg ved administrerende direktør Kristian Kjer

17:30 – Foredrag ved Bente Klarlund Pedersen

19:00 – Vi byder på lidt at spise og drikke

20:30 – Tak for i dag/aften

Vi håber meget at se dig/jer til dette arrangement. Du er velkommen til at tage din ægtefælle eller en bekendt med til arrangementet.

Venlig hilsen

StockRate Asset Management

Tilmelding

Bente Klarlund
0
kr. under forvaltning
0%
bedre end markedet siden ’08
0%
i gns. årligt afkast siden ´08

For historisk afkast på vores individuelle aktieporteføljer klik her:

Få nyheder fra StockRate

Bliv klogere på din økonomi, finansmarkederne og få nyt om StockRate