I vores bestræbelser på at udsende indholdsrigt og relevant information til vores faste nyhedsbrevlæsere, har vi i sidste uge spurgt læserne, hvilke emner der interesserer dem og hvad de synes om indholdet af det nuværende nyhedsbrev.

Undersøgelsen var kort og simpel, med det formål at forberede kvaliteten, samtidig med at tage emner op, der er relevante for læserne.

Ikke overraskende var det emne der interesserede 2/3 af læserne ”aktier”. Mens ”love og regler” scorede lavest, hvor kun hver tiende havde behov for information på det område.

Den største overraskelse for os var interessen for ”obligationer”. Kun 1 ud af 8 synes at emnet er interessant. Vi forstår godt, at obligationsinvesteringer i sig selv ikke er lige så spændende som aktieinvesteringer. Der er dog andre faktorer der gør, at emnet ikke bør negligeres. Med et historisk lavt renteniveau, kan obligationsinvesteringer typisk i obligationer med lang løbetid være risikofyldte. Kursen på obligationerne ændres i takt med renteudviklingen.

Vi vil naturligvis gøre vores bedste for at imødekomme de mange ønsker og forslag vi har fået. Samtidig er I altid velkommen til at kontakte os, pr. telefon eller pr. e-mail, såfremt I har spørgsmål, kommentarer eller har behov for rådgivning.

Tusind tak til alle der deltog i undersøgelsen.