Af StockRates Kapitalforvaltning

Årets highlights

  • De toneangivende aktiemarkeder har leveret positive afkast – på nær det kinesiske (CSI 300)

  • StockRate Invest outperformer benchmark for året og fjerde kvartal

  • SDG Invest outperformer benchmark for fjerde kvartal, men underperformer for året

  • StockRates aktieporteføljer viser højere vækst end de europæiske og amerikanske aktiemarkeder for den seneste regnskabssæson

I 2023 har de globale aktiemarkeder i stort omfang leveret positive afkast, med meget få undtagelser. Årets vækstdrivere er uden tvivl IT-aktierne, drevet af kunstig intelligens. Især syv aktier har stået som trækheste for årets positive udvikling. Disse inkluderer teknologigiganterne Apple, Alphabet (Google), Amazon, Meta (Facebook), Microsoft, Nvidia og Tesla. Ovenpå det svære år 2022 har teknologiaktierne generelt haft et fantastisk ridt i 2023, og det gælder også for investeringerne i StockRates aktieporteføljer.

 

Afkast Fjerde kvartal 2023
Verdensindekset (M2WOEW) 6,68% 14,06%
Dow Jones Sustainability World Composite Index 6,62% 18,71%
USA (S&P 500) 6,72% 22,53%
Europa (STOXX 600) 6,72% 16,91%
Kina (CSI 300) -8,65% -14,34%
Japan (NIKKEI 225) 6,60% 18,17%
Danmark (OMX C25) 7,39% 10,69%
StockRate Invest 8,04% 16,22%
SDG Invest 8,42% 17,07%

USA (S%P 500)

Det amerikanske aktiemarked har givet et afkast på 22,53%, og har i 2023 i meget høj grad haft gavn af et forrygende kursridt i aktierne, som populært bliver kaldt The Magnificent 7. Det er Apple, Amazon, Alphabet, Nvidia, Meta Platforms, Microsoft og Tesla, som alle har nydt godt af den enorme opmærksomhed på kunstig intelligens. Tilsammen er de i 2023 steget med ca. 75% og udgør dermed en meget stor andel af afkastet på det amerikanske indeks.

Europa (STOXX 600)

De europæiske aktier har også haft et fint år. Indekset har givet et afkast på 16,91%. De europæiske aktier har overrasket positivt med bedre end frygtede  vækstrater og haft gavn af, at bankerne igen har kunnet øge deres indtjening med de højere renteniveauer.

Japan (NIKKEI 225)

Det japanske aktiemarked er steget med 18,17% i 2023 og er meget drevet af et regulatorisk tiltag, der skal give incitament for selskaberne til at forbedre deres kapitaleffektivitet og løfte deres værdiansættelser. Warren Buffet besøgte i øvrigt Japan i starten af 2023 og annoncerede i den forbindelse, at han var meget interesseret i at investere yderligere i japanske aktier.

Danmark (OMC C25)

I Danmark har aktierne givet et afkast på 10,69% og halter derfor efter de større aktiemarkeder. De danske aktier har i højere grad lidt under den høje inflation og især de højere renter.

Kina (CSI 300)

I modsætning til de øvrige toneangivende aktiemarkeder, har de kinesiske aktier haft det svært i året 2023. Indekset har givet et afkast på -14,34%. De fleste investorer havde ellers en forventning om, at aktierne ville få et løft fra den kinesiske genåbning efter Covid-19. Men det holdt ikke længe. Høj  ungdomsarbejdsløshed, svagt forbrug og en udfordret ejendomssektor har givet bekymringer om det langsigtede vækstniveau i Kina.

StockRate Invest

For året 2023 – For hele året har StockRate Invest leveret et afkast på 16,22% efter omkostninger, hvor benchmarket har givet 14,06% før omkostninger. Det svarer til en outperformance på 2,16% efter omkostninger.

Fjerde kvartal 2023 – Afkastet for fjerde kvartal i StockRate Invest er 8,04% efter omkostninger. Foreningens benchmark MSCI World Equal Weighted gav et afkast på 6,68% før omkostninger. Dermed outperformer StockRate Invest sit benchmark med 1,36% efter omkostninger.

Primære drivere for StockRate Invest – Afkastet for året i StockRate Invest er drevet af sektorerne teknologi, industri og sundhed. Arista Networks (+52%), Apple (+45%) og Taiwan Semiconductors (+38%) er teknologiaktier, som har bidraget mest til afkastet i vores porteføjle og dermed også til merafkastet for året relativt til det ligevægtet benchmark. Men de aktier, som giver det største bidrag til merafkastet, er sundhedsaktierne. Her det især Recordati (+30%), Icon (+40%) og ikke mindst vores eksponering til Novo Nordisk (+46%), som har markeret sig mest.

I fjerde kvartal har stort set alle sektorer udviklet sig positivt, men de sektorer der har klaret sig bedst, er teknologi-, finans- og sundhedsaktier. I StockRate Invest er det primært teknologi- og sundhedsaktier, der bidrager til merafkastet i kvartalet. Indenfor sundhedsaktier er vores merafkast drevet af Recordati, Hoya, ICON og Novo Nordisk, mens det er vores positioner i Reply, Arista Networks og ASML, der skaber merafkast indenfor teknologiaktierne.

SDG Invest

For året 2023 – For hele året har SDG Invest leveret et afkast på 17,07% efter omkostninger, hvor dens benchmark MSCI World Equal Weighted har givet et afkast på 14,06% før omkostninger. Foreningens bæredygtige benchmark Dow Jones Sustainability World Composite Index har givet et afkast på 18,71% før omkostninger. SDG Invest Globlae Bæredygtige Aktier Akk. outperformer dermed det traditionelle benchmark med 3,1% efter omkostninger og underperformer i forhold til sit bæredygtige benchmark med -1,64% efter omkostninger.

For fjerde kvartal –  Afkastet for fjerde kvartal i SDG Invest er på 8,42% efter omkostninger, hvor dens benchmark MSCI World Equal Weighted har givet et afkast på 6,68% før omkostninger. Foreningens bæredygtige benchmark Dow Jones Sustainability World Composite Index har givet et afkast på 6,62% før omkostninger. SDG Invest Globlae Bæredygtige Aktier Akk. outperformer dermed det traditionelle benchmark med 1,74% efter omkostninger og sit bæredygtige benchmark med 1,80% efter omkostninger.

Primære drivere for SDG Invest – I SDG Invest er det især teknologiaktierne, der bidrager til afkastet for året, mens også aktier indenfor sundhed og industri har bidraget pænt. Nvidia (232%), Applied Materials (62%), Intel (84%), Microsoft (52%) og SAP (44%) har bidraget flot. Den store stigning i Nvidia har især bidraget til merafkastet i forhold til benchmarket MSCI World Equal Weighted, mens det primært er porteføljens positioner i sundhed- og industri, der har drevet merafkastet. Blandt sundhedsaktierne er det især Novo Nordisk, Regeneron Pharmaceuticals og Sonova, der har klaret sig flot, mens det indenfor industriaktier er Assa Abloy, Legrand og Trane Technologies, der kan fremhæves.

I forhold til benchmarket Dow Jones Sustainability World Composite Index underperformer vi med -1,64% for 2023. Vores underperformance skyldes primært vores investeringer i finans- og kommunikationstjenester. Blandt finansaktierne, har Impax Asset Management har haft det svært i et miljø med stigende renter, ligesom vores nu frasolgte position i Worldline har trukket ned. Derudover har vi bevidst fravalgt at investere i banker, hvilket også har bidraget til vores underperformance. I forhold til kommunikationstjenester skyldes vores underperformance ene og alene, at vi ikke er investeret i Alphabet, som er steget med 54% i 2023 og har i gennemsnit udgjort 6,3% af beholdningen i vores benchmark i løbet af 2023.

I fjerde kvartal alene har stort set alle sektorer bidraget til det positive afkast, men især industri, råvarer, finans og teknologi har vist flotte afkast. De to svenske selskaber Assa Abloy og Trelleborg har vist en flot udvikling i kvartalet, ligesom Chr. Hansen, Novozymes og Intel har bidraget flot til det fine fjerde kvartal. Det samlede merafkast for SDG Invest Globale Bæredygtige Aktier i kvartalet var 1,80% i forhold til sit bæredygtige benchmark.

StockRates porteføljeselskaber overgår de generelle aktiemarkeder

I StockRate er det vores holdning, at du skal sørge for at vælge transparente og forståelige måder at investere på. Du bør vælge gode og solide selskaber, og lade dem udvikle sig over tid. De markedsmæssige udsving har ikke den store betydning i forhold til det lange seje træk. Man kan alligevel ikke ramme top og bund. Det er den langsigtede udvikling i aktiekursen, der er interessant. Denne udvikling skabes af selskaberne – ikke af ”markedet”. Som aktieinvestor skal du derfor være tålmodig og tænke langsigtet – nu og i fremtiden. Derfor har vi også stor tiltro til vores selskaber.

Af nuværende regnskabssæson kan vi udlede, at vi har selskaberne i StockRates aktieporteføljer endnu engang har vist højere vækst end de europæiske – og amerikanske aktiemarkeder. Det er præcist, hvad vi ønsker at se, da det indikerer en kontinuerlig værdiskabelse i vores porteføljeselskaber og dermed en langsigtet akkumulering af værdi til vores investorer. Det understreger, at StockRates måde at vælge aktier på er solid og gør, at vi kan bygge robuste porteføljer til vores kunder.

Selskabsregnskaber for tredje kvartal Omsætningsvækst Indtjeningsvækst
USA (S&P 500) 1,83% 4,7%
Europa (STOXX 600) -6,89% -11,45%
StockRate Invest 4,28% 12,29%
SDG Invest 5,1% 20,3%

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

Mangler du det fulde overblik over din økonomi?

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os
Jeg vil gerne kontaktes ang.:

Vil du dele denne nyhed?