Vi dykker ned i fire af vores kvalitetsselskaber, som har aflagt regnskab for andet kvartal, og som har vist bedre end forventet regnskaber. Læs mere om Arista Networks og Pentair fra Investeringsforeningen StockRate Invest og Hershey’s og Orkla fra SDG Invest Bæredygtige Aktier. 

StockRate Invest: Arista Networks

Et eksempel på et stærkt kvartalsregnskab i porteføljen er fra Arista Networks, der er udbyder af netværksløsninger, cloud lagring, teknologi til data centre og kunstig intelligens.

Selskabet leverede et overraskende godt regnskab, der opnåede større vækst end markedet forventede. Omsætningsvæksten var på ca. 39% og skyldes Arista’s diversitet i slutprodukterne, der afbød en afmatning i cloudordre. På baggrund af væksten i både omsætning og indtjening løftede Arista Networks forventninger til resten af 2023.

I kvartalet er Arista udnævnt, som leder indenfor deres sektor i ”The Forrester Wave”, som rangerer de 13 største selskaber indenfor netværksløsninger. Arista er førende på implementering af netværksløsninger hos kunderne, samtidig med de har en meget bred produktpalette.

  • Land: USA

  • Sektor: IT

  • Ansatte: 3610

  • Grundlagt: 2004

  • Markedsværdi i mio. kr: 322.922

Pentair-PLC-StockRate-selskaber_2

StockRate Invest: Pentair PLC

Et andet eksempel på et flot kvartalsregnskab er fra Pentair, der tilbyder bæredygtige løsninger til vandforbrug. Deres produkter sikrer rent vand og reducerer, genvinder og genbruger vandforbruget.

Resultaterne fra regnskaberne var bedre end markedets forventninger. Især forretningssegmenterne ”Industrial & Flow Tech” og ”Water Solutions” viste rigtig flot vækst, mens segmentet ”Pool” viste tilbagegang. Væksten i de to førstnævnte segmenter medførte markant forbedrede marginaler medvirkede til, at Pentair opjusterede deres forventninger for resten af 2023.

  • Land: Storbritannien

  • Sektor: Forsyning

  • Ansatte: 11.250

  • Grundlagt: 1966

  • Markedsværdi i mio. kr.: 68.980

SDG Invest: Hershey’s

Et eksempel på et stærkt kvartalsregnskab i porteføljen hos SDG Invest er fra chokoladeproducenten Hershey.

Selskabet aflagde solide tal for andet kvartal, der overgik forventningerne på markedet. Hershey udviser stærk ”pricing power”, som betyder, at de vellykket har overført prisstigninger til kunderne. Disse prisstigninger beskytter Hershey mod det pres, som vi i øjeblikket ser på salgsvolumen og høje råvarepriser. Dette er særligt gældende for deres forretningsdivision ”Salty Snacks”, som er en anelse presset og oplever tilbagegang i salg bl.a. grundet kundernes lagernedbringelse.

Overordnet set er det et meget solidt regnskab fra Hershey med en stabil vækstrate og marginudvidelse, og selskabet skaber fortsat masser af værdi til investorerne.

  • Land: USA

  • Sektor: Forbrug/Consumer Staples

  • Ansatte: 18.075

  • Grundlagt: 1894

  • Markedsværdi i mio. kr.: 303.590

SDG Invest: Orkla

Et andet eksempel på et flot kvartalsregnskab er fra Orkla, der er Nordens største koncern af mærkevarer til dagligvarehandlen.

Orkla leverer et flot regnskab for andet kvartal med en omsætningsvækst på knap 20%. Væksten er bredbaseret over Orklas porteføljeselskaber, hvoraf 11 ud af 12 porteføljeselskaber leverede en positiv driftsindtægt i kvartalet.

Derudover overgik Orklas indtjeningsvækst markedsforventningerne, og væksten skyldes særligt Jotun (som producerer maling og lak), der oplevede en vækst på 124% i kvartalet drevet af volumenvækst, en forbedret bruttomargin og omkostningseffektivisering.

  • Land: Norge

  • Sektor: Forbrug/Consumer Staples

  • Ansatte: 20.471

  • Grundlagt: 1904

  • Markedsværdi i mio. kr.: 51.070

Mangler du det fulde

overblik over din økonomi?

Silvia-Sølvsteen-kapitalforvalter_StockRate_Personlig-formueforvalter_kontaktinfo

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os
Jeg vil gerne kontaktes ang.: