Vores aktiefonde: Positive afkast år til dato trods et blandet kvartal
Efter den markante fremgang i 2. kvartal blev udviklingen mere afdæmpet i 3. kvartal. StockRate Invest Globale Aktier leverede et positivt afkast på 2,07%, mens SDG Invest Globale Bæredygtige Aktier faldt 2,84%. Begge fonde har dog leveret positive afkast år til dato på henholdsvis 6,18% og 8,34%.
Udviklingen afspejler et aktiemarked med store forskelle mellem sektorer og selskaber, hvor de enkelte porteføljers sammensætning har haft væsentlig betydning for afkastet.
StockRate Invest Globale Aktier
StockRate Invest Globale Aktier leverede et afkast på 2,07% i kvartalet mod 2,72% for det globale aktieindeks MSCI World. Den positive udvikling var især drevet af informationsteknologi og finans, hvor blandt andet Microsoft, Nvidia, Salesforce, BlackRock og Mastercard bidrog positivt.
Særligt software- og IT-serviceselskaberne rettede sig markant efter den svage udvikling tidligere på året. Vi har benyttet den efterfølgende stærke kursudvikling til gradvist at reducere eksponeringen mod disse områder og samtidig øge investeringerne i kvalitetsorienterede selskaber inden for hardware, halvledere og AI-infrastruktur.
Formålet er fortsat at være eksponeret mod den langsigtede vækst inden for kunstig intelligens, men i højere grad gennem selskaber, hvor efterspørgslen understøttes direkte af investeringerne i datacentre, chips og netværksinfrastruktur.
SDG Invest Globale Bæredygtige Aktier
SDG Invest Globale Bæredygtige Aktier havde et mere udfordrende kvartal med et afkast på -2,84% efter en stærk fremgang på 15,48% i 2. kvartal. År til dato har fonden leveret et positivt afkast på 8,34%.
Modvinden kom især fra informationsteknologi, industri og stabilt forbrug. Inden for teknologi trak blandt andet Applied Materials og Lam Research ned efter en meget stærk udvikling tidligere på året. Omvendt bidrog selskaber som Microsoft, SAP, Accenture og Nvidia positivt.
Porteføljen viste en tydelig bedring i slutningen af september, hvor flere af de tidligere pressede aktier rettede sig. Det var dog ikke tilstrækkeligt til at indhente det tabte i kvartalet.
Fokus på kvalitet og langsigtet værdiskabelse
Udviklingen i 3. kvartal understreger betydningen af selskabsudvælgelse i et marked med store forskelle mellem de enkelte aktier. På tværs af fondene fastholder vi vores fokus på kvalitetsvirksomheder med stærke markedspositioner, solid indtjening og gode muligheder for langsigtet værdiskabelse.
Disclaimer:
Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Godt at vide om risiko og afkast
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.
For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.
Louise Jørgensen
Kundechef
Lad os tage en samtale om din formue
Hos StockRate begynder vi altid med at forstå din situation, før vi investerer. Få et uforpligtende rådgivningsmøde, hvor vi gennemgår din samlede økonomi.

