Af StockRates Kapitalforvaltning

Andet kvartal 2024 har igen budt på positive afkast, særligt drevet af en lille gruppe tech-aktier. Investorer har nydt godt af høje afkast, men også mødt betydelig risiko. Læs mere om strategiske overvejelser vedrørende koncentrationsrisiko.

Blot 10 selskaber, Microsoft, Nvidia, Apple, Amazon, Meta, Alphabet A, Alphabet C, Eli Lilly, TSMC og Broadcom står for ca. 50% af afkastet for MSCI World-indekset på 16,61% pr. 30.06.24, mens de kun står for ca. 7% af afkastet for det Ligevægtede Verdensindeks (M2WOEW) (6,17% pr. 30.06.24). Begge indeks består af 1.500 selskaber.

Begejstringen for kunstig intelligens og fremragende regnskabsresultater har øget efterspørgsel på tech-aktier, hvilket driver benchmark højere. Dette er usædvanligt, da så få virksomheder aldrig før har udgjort så stor en del af verdensmarkedet. Tech-koncentrationen i MSCI World-indekset medfører både høje afkast og betydelig risiko, som investorer bør være opmærksomme på.

“At 10 tech-aktier ud af 1.490 virksomheder bidrager med over 50% af afkastet i MSCI World-indekset – svarende til ca. 8% af det totale afkast – viser at der er en høj koncentration. Selv mindre kursfald i en af disse aktier kan påvirke indeksets samlede performance betydeligt.”

Højt at flyve, dybt at falde: Hvad er koncentrationsrisiko?

Koncentrationsrisiko opstår, når en portefølje eller et indeks er overdrevent afhængig af få selskaber, sektorer eller geografiske områder. Dette kan øge volatiliteten og risikoen for investorer, da negative udviklinger i disse nøgleaktier kan have stor negativ indvirkning på det samlede afkast.

At 10 tech-aktier ud af 1.490 virksomheder bidrager med over 50% af afkastet i MSCI World-indekset – svarende til ca. 8% af det totale afkast på ca. 16% – viser at der er en høj koncentration. Selv mindre kursfald i en af disse aktier kan påvirke indeksets samlede performance betydeligt.

En grundlæggende faktor i forhold til investering er, at timing af markedet er vanskelig. Derfor er det heller ikke til at forudsige, hvornår et evt. fald i tech-aktierne vil komme, hvis det overhovedet kommer.

Ligevægtning: Håndtering af koncentrationsrisiko

Markedsledende virksomheders største fjende er disruption. Ledende virksomheder kan dominere markedet, indtil en ny situation, et nyt produkt eller en ny konkurrent pludselig opstår. En vigtig tommelfingerregel i investering er derfor, at risikospredning altid er afgørende. Inflation, renteudvikling og geopolitisk uro har kun understreget vigtigheden af dette.

Hos StockRate undgår vi koncentrationsrisiko ved at sprede porteføljer på tværs af aktivklasser samt inden for aktier på sektorer, geografi og selskaber. Vi inkluderer mange af de dominerende tech-aktier i vores porteføljer, herunder Microsoft, Apple, TSMC, Nvidia og ASML, men ikke i samme koncentration som i verdensmarkedet. Derfor halter afkastet i StockRate Invest efter MSCI-World, men risikoen i porteføljen er mindre.

En balanceret og diversificeret investeringsstrategi beskytter porteføljen mod uforudsete hændelser og sikrer mere stabile afkast over tid. For langsigtede investorer handler det om det lange seje træk, hvor netop spredning er afgørende for succes. Og vi er ikke i tvivl om, at vores kvalitetsselskaber vil levere solide resultater på lang sigt, som vi historisk har bevist.

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

Mangler du det fulde overblik over din økonomi?

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os
Jeg vil gerne kontaktes ang.:

Vil du dele denne nyhed?