Adm. direktør Kristian Kjer sammen med Head of Customer Acquisition Christoffer Boisen-Bundgaard
Af StockRates Kommunikationsafdeling
Nordea-profilen, Christoffer Boisen-Bundgaard, tiltræder i StockRate d. 1. november 2024 i en nyoprettet stilling som Head of Customer Acquisition. Han skal øge kendskabet til formueforvalteren og kundeerhvervelsen.
Vi styrker vores organisation med en nyoprettet stilling som Head of Customer Acquisition. StockRate forvalter i dag ca.11,5 mia. kr. for private velhavere, og StockRates aktiver under forvaltning er tredoblet siden 2019. Det momentum skal fastholdes og udbygges, og derfor har vi ansat en nøgleprofil fra Nordea til rollen. Det drejer sig om Christoffer Boisen-Bundgaard, der har 15 års erfaring fra den finske storbank – senest som Head of Customer Acquisition med fokus på de største private velhavere.
”Christoffer Boisen-Bundgaard får ansvaret for at opbygge en ny afdeling, som udelukkende skal fokusere på at øge kendskabet til StockRates kompetencer, produkter og ultimativt vores markedsandele. Afdelingen er og bliver en vigtig milepæl i StockRates udviklingsstrategi,” siger StockRates administrerende direktør Kristian Kjer.
Skræddersyet kundefokus
Christoffer Boisen-Bundgaard skal lede arbejdet med at fremme virksomhedens relationer og omdømme og skabe en platform, hvor kundeoplevelsen og de skræddersyede forvaltningsløsninger altid er i centrum. Med den nye afdeling skærper StockRate sine ambitioner om altid at imødekomme kundernes behov. Den skal give kundecheferne endnu mere tid og fleksibilitet til at bygge tætte og langsigtede relationer baseret på tillid og personlig kontakt.
“Jeg glæder mig til at begynde hos StockRate. Stillingen er en nyoprettet vigtig position for StockRates fremtidige udvikling, og jeg ser frem til at komme helt over på kundens side, hvor vi kan tilbyde 100 pct. gennemsigtighed og løsninger, der er tilpasset den enkelte – uden at kunden skal presses ind i en fast skabelon. Det er meget inspirerende at blive en del af en vækstvirksomhed, der er agil og absolut ikke rigid i sin tilgang til kundernes virkelighed og behov,” siger han.
StockRate ønsker Christoffer Boisen-Bundgaard et varmt velkommen og ser frem til alle de muligheder, som hans erfaring og indsats tilbyder kunder og medarbejdere.
“Christoffer Boisen-Bundgaard passer fremragende ind i vores værdier om, at der skal være tid og plads til kunden og ikke mindst de løsninger, der tager højde for kundernes unikke behov og mål. Så vi ser frem til at tilbyde vores kunder endnu bedre og mere målrettede løsninger. Det er sådan, vi tror på, at vi kan fortsætte og udbygge StockRates positive udvikling,” siger Kristian Kjer.
2843 1724
Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.