Af StockRates Kapitalforvaltning

Siden de kraftige fald i aktiekurserne i begyndelsen af april – udløst af den såkaldte ”Liberation Day” – har aktiemarkedet leveret solide afkast. Gevinsterne har dog i høj grad været koncentreret omkring en mindre del af aktiemarkedet, primært de store teknologiaktier.

Således har under 30% af aktierne i det amerikanske S&P500-indeks givet et højere afkast end indekset siden bunden i midten af april. De ti største aktier i indekset har alene stået for næsten 60% af det samlede indeksafkast.

Det er en fortsættelse af den udvikling, vi har set de seneste år på aktiemarkedet, hvor afkastet i både 2023 og 2024 i høj grad har været koncentreret på ganske få AI-relaterede aktier.

De høje afkast blandt disse aktier betyder, at de nu er ekstrem dominerede i de amerikanske og globale aktieindeks. Otte ud af de ti største selskaber i S&P 500-indekset er i dag AI-aktier, og de udgør tilsammen ca. 35% af indekset.

Den amerikanske investeringsbank JP Morgan har estimeret, at AI-relaterede aktier udgør mere end 45% af S&P500. Samtidig udgør de amerikanske aktier over 70% af det globale aktiemarked, hvilket betyder, at udviklingen i et relativt lille antal amerikanske selskaber har stor indflydelse på de samlede globale afkast. Det globale aktiemarked er dermed i dag mere koncentreret end på noget andet tidspunkt i de seneste årtier – en udvikling, der rejser vigtige spørgsmål om risiko, diversifikation og robusthed i ens portefølje.

Når så få aktier dominerer markedet, øges risikoen for, at hele aktiemarkedet rammes ekstra hårdt, hvis blot én af disse aktier skuffer. Samtidig kan et markedsvægtet indeks give en falsk fornemmelse af risikospredning, da investeringerne i realiteten er koncentreret i ganske få selskaber.

Er der tale om en begyndende boble?

Den kraftige optur i AI-aktierne har fået flere strateger til at tale om en mulig prisboble. Bekymringen forstærkes af den ”AI-cirkulære økonomi”, der er opstået, hvor AI-virksomhederne investerer direkte i hinanden og indgår gensidige partnerskaber.

For nylig annoncerede Nvidia, at de planlægger at investere USD 100 mia. i OpenAI over det næste årti. OpenAI vil anvende de tilførte midler til at købe Nvidia’s chips til brug i sine AI-datacentre. Samtidig har OpenAI annonceret et partnerskab med Advanced Micro Devices (AMD), som giver OpenAI mulighed for at få ejerskab på op til 10% af AMD mod til gengæld at købe deres chips. Eksemplerne illustrerer blot et udsnit af de mange samarbejder og krydsinvesteringer, der finder sted mellem de store AI-aktører.

StockRates tilgang: En ligevægtet tilgang

Hos StockRate er vi investeret i en række af de dominerende AI aktier, som lever op til vores kvalitetskrav, og som vi fortsat forventer vil levere attraktive afkast fremadrettet.

Vi adresserer koncentrationsrisikoen ved som udgangspunkt at ligevægte de 40 – 50 aktier, der indgår i porteføljerne. Dermed undgår vi en for høj eksponering mod enkelte selskaber og reducerer sårbarheden, hvis et af de dominerende AI-selskaber skulle skuffe.

Vi mener, at denne investeringsstrategi er mere relevant end nogensinde før – netop i en tid, hvor markedskoncentrationen er historisk høj.

Disclaimer:

Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Godt at vide om risiko og afkast

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.
For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

  • Poul Wiis

    Kundechef og Partner

    • pw@stockrate.dk
    • 42454608

    Mangler du det fulde overblik over din økonomi?

    Få et uforpligtende og gratis rådgivningsmøde med os.

    Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os
    Jeg vil gerne kontaktes ang.:

Vil du dele denne nyhed?