Af StockRates Kommunikationsafdeling
Vækst i de private investeringsmarkeder
Alternative investeringer, som private equity, private debt og infrastruktur, har oplevet eksplosiv vækst de seneste år. Stadig flere virksomheder vælger at forblive private længere, hvilket skaber nye muligheder for investorer.
Ifølge Morgan Stanley er der i dag over 19.000 private virksomheder i USA med årlige indtægter på mere end 100 mio. dollars. Til sammenligning er der færre end 3.000 børsnoterede virksomheder af samme størrelse. Disse tal understreger, hvordan de private markeder tilbyder unikke vækstmuligheder.
En nøglefaktor bag tallene er den øgede adgang til kapital i de private markeder. Hvor virksomheder i 1980 i gennemsnit gik på børsen efter seks år, er tallet i dag steget til 12 år. For investorer betyder det mulighed for at deltage i værdiskabelsen i en længere periode, ofte uden for børsens daglige udsving.
Fordele ved alternative investeringer
Alternative investeringer er attraktive, fordi de:
Adgang til eksklusive muligheder
Med StockRate Alternativer giver vi kvalificerede private investorer adgang til eksklusive vækstmuligheder, der normalt er forbeholdt institutionelle aktører. Vi samler midler fra flere investorer og åbner dørene til private markeder. En central del af vores strategi er opbygningen af et stærkt netværk, som inkluderer branchefolk, investorer, porteføljeforvaltere og eksperter, der giver os adgang til eksklusive investeringsmuligheder.
Gennem vores nye ejer, Max Matthiesen, har vi også fået adgang til attraktive fonde, som normalt kun er tilgængelige for store institutionelle investorer. Som en del af StockRates investorfællesskab får du adgang til nøje udvalgte investeringer baseret på grundige analyser og vores kerneværdier. Du slipper for selv at håndtere finansiering eller udvælgelse – vi finder nålen i høstakken for dig.
Høj risiko og lang tidshorisont
Alternative investeringer er dog ikke for alle. Det kræver en forståelse for de risici, der er forbundet med produktet, samt et langsigtet perspektiv.
- Minimumsinvestering: 750.000 kr.
- Bindingsperiode: Minimum 10 år
- Risiko: Høj – men med potentiale for attraktive risikojusterede afkast.
Vi anbefaler, at alternative investeringer kun udgør en mindre del af din samlede portefølje for at sikre balancen mellem risiko og afkast.
En unik mulighed for investorer
De private investeringsmarkeder tilbyder en kombination af vækstpotentiale og risikospredning, som kan styrke en diversificeret portefølje. Med StockRate Alternativer får du adgang til nøje udvalgte investeringsmuligheder, der tidligere kun var tilgængelige for institutionelle aktører.
Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.