Et halvår med inflation og invasion

De færreste kunne ved indgangen af 2022 forudse de udfordringer, året vil byde på. I 2021 havde aktieinvestorerne opnået ca. 30 % i afkast (globale aktier), der var en ny og mindre farlig udgave af COVID19 (Omikron-varianten), arbejdsløsheden var historisk lav og forbrugerne i topform. Der var inflationstendenser allerede i 2021, men særligt den amerikanske centralbank (Fed) forsikrede gang på gang forbrugerne om, at inflationen var midlertidig. Inflationen har vist sig ikke at være så midlertidig som først antaget, og er blevet yderligere forstærket af invasionen af Ukraine.

Inflationen vil falde

Historisk høj inflation herhjemme og i stort set resten af verden har direkte påvirkning på folks levestandard.

Den seneste opdatering fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i Danmark, målt i form af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, i maj steg til 8,2 % fra 7,4 % i april. Det er det højeste niveau, der er målt i statistikkens historie. Den går tilbage til 1997.

Inflationen i Danmark (Danmarks Statistik)

I USA er inflationen på det højeste niveau siden 1982. I en officiel meddelelse fra Det Hvide Hus fremgår det, at inflationen har højeste økonomiske prioritet hos præsident Joe Biden. Og det samme melder den amerikanske centralbank Fed. Dermed er der ingen tvivl om, at Fed vil forsøge at nedbringe inflationen til normale niveauer – koste hvad det vil.

Efter et historisk langt opsving, er det nu op til centralbankerne at styre økonomierne mod en blød landing, hvor man får styr på inflationen uden at forårsage en større recession.

Det primære værktøj i centralbankernes kamp mod inflationen er rentepolitikken. Rentestigningerne vil være med til at dæmpe forbrug og investeringer, hvilket bør dæmpe inflationen. Til trods for at inflationen i høj grad kan tilskrives eksterne faktorer, er det ved hjælp af afdæmpning af det interne forbrug, at man vil nedbringe den. Det vil naturligvis hjælpe endnu mere, hvis der kom en afklaring på krigen i Ukraine.

Inflationen medfører aktiekursfald

Inflationen har en naturlig førsteprioritet i snakken om den økonomiske tilstand, både hjemme i stuerne og i dagbladene. De seneste måneders aktiekursfald kan i høj grad tilskrives inflationen og frygten for de stramninger, som nationalbankerne er nødt til at gennemføre som konsekvens heraf.

Det er særligt de dyrt prisfastsatte aktier der er faldet mest, da stigende renter har medført en justering af værdiansættelsen af disse aktier.

En stor gruppe af de teknologi-aktier, der på baggrund af COVID19-pandemien på kort tid var mangedoblet, er nu faldet med op mod 90 %. Nedenfor er der en graf over kursudviklingen på udvalgte aktiemarkeder:

Stockrates porteføljer har også haft et svært kvartal. Afkastet målt ved investeringsforeningen Stockrate Invest Globale Aktier Udl er -8,82% for kvartalet. Tilbagefaldene er bredt funderet, men det er især de dyrt prisfastsatte teknologi-aktier, som har stået for skud.

Rekordhøj beskæftigelse

Mediernes dækning af de finansielle markeder er ofte påvirket af den aktuelle aktiekursudvikling. Det medfører, at der fokuseres på de negative faktorer, som skal forklare kursfaldene og de større udsving. Som læser risikerer man at blive fanget i en negativ spiral af nyheder, uden at man bliver præsenteret for andre relevante faktorer. Men der rent faktisk også positive ting at berette om.

Et stærkt arbejdsmarked i Europa og USA giver håb om, at centralbankerne kan lykkedes med at navigere økonomierne trygt igennem den nuværende inflation, uden at man ender i en større recession.

I Danmark er ledigheden nede på 2,4 % af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent siden juni 2008. I USA er ledigheden nede på 3,6 %, hvilket også tegner et billede af en stærk økonomi.

Faldende råvarepriser

Inflationen i de seneste måneder kan i høj grad tilskrives stigende råvarepriser. Den seneste måneds udvikling viser tegn på, at udviklingen i priserne stabiliserer sig og i mange tilfælde falder.

Olien er for 1. halvår oppe med 44 % (Brent), men er den seneste måned faldet med 9 %. Naturgas er for samme periode oppe med 52 %, men er den seneste måned faldet med 33 %. Hvede er oppe med 27 %, men er den seneste måned faldet med 20 %.

Prisen på en række metaller er også faldet i de seneste uger, og er nu i minus for første halvår:

Guld: – 1,2 %

Sølv: – 13,0 %

Kobber: – 16,8 %

Aluminium: – 12,9 %

Denne udvikling har påvirket renterne, der i anden halvdel af juni faldt betragteligt. Aktiemarkedet, og særligt de højst værdiansætte selskaber, har nydt godt af rentefaldene i den korte periode – en klar indikation på det store potentiale der er i aktiemarkedet, når inflation og renter normaliserer sig.

Forsyningskæder i bedring

Siden slutningen af maj har der været tegn på, at de globale forsyningskæder er i bedring. Her er det særligt ophævelse af lockdown i Kinas største by, Shanghai, der har hjulpet på denne udvikling.

Det er for tidligt at konstatere, at forsyningskæderne herfra kun vil blive bedre. Der er dog tendenser, der klart peger i denne retning, selvom det kan tage tid. Også her har krigen i Ukraine kompliceret tingene.

En forbedring af forsyningskæderne vil være medvirkende til, at inflationen reduceres yderligere, hvilket vil give medvind til aktiemarkedet.

En periode med udsving

Så man kan stadig lave positive nedslag rundt omkring i de økonomiske temperaturmålinger. Man må blot ikke lade sig bedrage. Vi er med al sandsynlighed på vej mod en periode med en økonomisk afmatning, da centralbankerne må gøre hvad der skal til for at lægge en dæmper på den glohede inflation. Håbet er, at man kan formå at lave denne opstramning, samtidig med at økonomierne undgår recession eller kun vil opleve en svag recession. På grund af de førnævnte positive nedslag, så er det ikke usandsynligt. Men det kræver dygtighed og en lille smule held fra centralbankerne.

Alt imens vi løbende får målinger om økonomiens tilstand, har aktiemarkederne svært ved at falde til ro. Investorerne reagerer prompte på de finansielle nyheder og leder efter de rigtige indikatorer for, hvad der kommer til at ske. Den ene dag kommer der godt nyt, den anden dag skidt nyt. Og sådan vil det være et stykke tid endnu.

Som investor skal man derfor minde sig selv om, hvad årsagen er til, at man har aktier i sin portefølje: Det er fordi, man har en tidshorisont, der tillader det. Man kan se igennem udsving og dermed over tid realisere et årligt gennemsnitligt afkast, som er bedre, end hvis man havde investeret i et aktiv med mindre udsving. Efter 40-45 % i afkast på globale aktier over de seneste to kalenderår, er det naturligt, at der kan komme perioder, hvor afkastene er mindre gode.

Vi er i en overgangsperiode, hvor følgerne af en coronapandemi skal nivellere sig, og en krig rykker ved balancen i den globale handel. Var krigen ikke startet, ville man være fristet til blot at kalde det en normalisering, hvor renteniveauet ikke længere er 0 eller negativt, men mere sundt, og hvor forbrugsmønstre igen er balancerede. Men krigens varighed og omfang er den uvisse faktor, som gør det svært at spå om horisonten på dette.

Kvalitet bringer os godt igennem

En normalisering af renteniveauer og inflation vil medføre, at fokus igen skifter til de fundamentale i selskaberne.

I Stockrates aktieporteføljer vælger vi kun selskaber, der har en finansiel robusthed til at stå igennem svære perioder. Det er selskaber, hvor relationen mellem gæld og egenkapital er sund, og derfor ikke har samme sårbarhed over for fx strammere kreditvilkår. Vi stiller krav til, at vores selskaber fremviser stærk indtjening og solide pengestrømme, og de har gjort det gennem en årrække. Disse egenskaber mener vi kan bringe vores porteføljer godt igennem en periode med ringere økonomisk vækst. I år har vi set, at de underliggende investeringer har vækstet bundlinjen med omkring 10 %, og selskaberne forventer stadig forsigtig fremgang fremmedrettet.

StockRate Obligationer også ramt af stigende renter

I 2. kvartal 2022 er StockRates obligationsinvesteringer faldet tilbage. De store rentebevægelser og en stigende recessionsfrygt har begge fået ram på kurserne.

Den høje inflation har sendt renterne til et betydeligt højere niveau på relativ kort tid. Den 3-årige tyske rente er i 2. kvartal gået fra 0,13 % til 1,09 %, hvilket er en meget markant bevægelse. Det kommer i kølvandet på den europæiske centralbank ECB’s udmelding om kommende opstramninger.

De amerikanske renter er også steget yderligere, men ikke lige så kraftigt, da dette allerede var sket i 1. kvartal.

De kraftige stigninger i selv de korte renter betyder også, at kurserne falder tilbage på selv de kortløbende obligationer.

De annoncerede pengepolitiske opstramninger har også den afledte effekt, at væksten vil blive belastet. Som nævnt tidligere, har det bragt tvivl i markedet om, hvorvidt man kan undgå at tvinge markederne i recession. Denne recessionsfrygt skubber også til obligationsmarkedet, idet risikoen for konkurser stiger. Dette skal også indlejre sig i priserne for obligationerne, da kreditrisikoen stiger, også på de mere sikre obligationer.

StockRate Obligationer falder tilbage

Afkast i obligationsforeningen for 2. kvartal 2022 blev -5,68 %, mens benchmark (iShares EUR Corporate Bonds 1-5 yrs) gav et afkast på -4,22 %. StockRate Obligationer er derfor lidt efter sit benchmark i 2. kvartal.

For år-til-dato er afkastet for StockRate Obligationer dermed -7,98 %, mens afkastet for benchmark er på -7,06 %.

“Får pengene tilbage”

Ligesom på aktiesiden har vi også en klar forventning om, at obligationskurserne vil rette sig i takt med, at de økonomiske nøgletal bedres. De korte renter er allerede begyndt at falde en anelse tilbage, og denne tendens kan fortsætte.

Derudover har vores obligationer en gennemsnitlig løbetid på kun 1,7 år, hvor obligationerne i gennemsnit med høj sandsynlighed vil blive indfriet til kurs 100, og give investorerne ”pengene tilbage” til geninvestering.