Af StockRates Kapitalforvaltning

Efter et turbulent 2023 med stigende inflation og renter, der udfordrede ejendomsmarkedet, ser fremtiden nu betydeligt lysere ud. Faldende renter skaber ikke alene mulighed for bedre afkast, men understøtter også ejendomsinvesteringer som et effektivt værktøj til at sprede risiko og sikre diversificering i en verden præget af usikkerhed og geopolitiske udfordringer.

Økonomisk stabilitet baner vejen

I 2024 har Danmark opnået betydelig økonomisk stabi­litet efter den kraftige inflation, der opstod i 2022. Dansk økonomi har vist stor robusthed, særligt med et stærkt arbejdsmarked, der fortsat understøtter en stabil efter­spørgsel på boliglejemarkedet. Den danske kerneinflation er nu stabiliseret omkring 1,5% og i Euroområdet er den 2,7%.

Inflationen synes nu at være under kontrol, og både ECB og Nationalbanken har reageret med gradvise rentenedsæt­telser siden andet halvår af 2024. Renterne ligger nu på henholdsvis 2,75% og 2,6%, og yderligere nedsættelser forventes i 2025. Denne udvikling skaber et stabilt fundament, som gør ejendomsinvesteringer attraktive for investorer.

Faldende renter skaber nye muligheder

For boliginvestorer var 2023 præget af udfordringer, da stigende renter på variable lån pressede afkast og indtjening. Dette gik med over i 2024, hvor høje renter påvirkede resultaterne. I anden halvdel af 2024 har de faldende renter skabt en positiv udvikling i ejendomsmarkedet. Finansieringsomkostningerne er begyndt at falde, hvilket forbedrer afkastpotentialet for boliginvesteringer og bidrager til en styrkelse af ejendomsporteføljernes værdi.

Ejendomme som risikospredning i en usikker verden

I en global kontekst med politiske spændinger og økonomisk usikkerhed, hvor blandt andet USA’s politiske kurs under Trump igen skaber uforudsigelige markeder, fremstår ejendomsinvesteringer som en stabiliserende faktor i mange porteføljer. Ejendomme tilbyder ikke kun en mulig stabil indtjeningskilde, men kan også fungere som en værdifuld buffer mod volatiliteten på de finansielle markeder.

Positive udsigter for 2025

Vi ser frem mod 2025 med optimisme. De makroøkonomiske tendenser, herunder faldende renter og et stabilt boligmarked, peger på fortsatte forbedringer. Samtidig bidrager ejendomsinvesteringer til en mere robust portefølje ved at kombinere langsigtet vækstpotentiale med risikoafdækning.

Vi vil selvfølgelig fortsat være opmærksomme på eventuelle risici, som stigende inflation eller energipriser, men vi vurderer, at de overordnede tendenser peger på et attraktivt investeringsklima for ejendomme i de kommende år.

Ejendomsinvesteringer i StockRate

Ejendomsinvesteringer er et tilbud til alle, som ønsker et supplement til en velafbalanceret portefølje. Som en del af en portefølje med aktier og obligationer kan en investering i ejendomme være med til at sprede risikoen og bidrage til et langsigtet afkast:

  1. Sikring mod tomgang: Vi investerer kun i ‘affordable housing’, dvs. boligudlejningsejendomme af høj kvalitet, der er til at betale for alle. Det nedsætter risikoen for tomgang.
  2. Driftsbaseret afkast: Afkastet er baseret på driftsoverskuddet og ikke ejendommenes værdi over tid.
  3. Diversificering: Du spreder risikoen på dine investeringer.
  4. Attraktiv adgang: Med en minimumsinvestering på 750.000 kroner får du del i et marked, som normalt er forbeholdt professionelle investorer.

Bemærk at investeringer i ejendomme har en anderledes og højere risikoprofil end værdipapirer, hvorfor det kræver indgående kendskab til investeringen.

Er du interesseret i at høre mere om vores ejendomsinvesteringer, så tag endelig kontakt til os eller din rådgiver eller skriv dig op nedenfor.

Få mere viden om ejendomsinvesteringer i StockRate?

Er du interesseret i at høre mere om vores ejendomsinvesteringer, og hvilke fonde der er åbne for tegning? Så skriv dig op til at få nyheder og investormaterialer nedenfor.

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

Mangler du det fulde overblik over din økonomi?

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os
Jeg vil gerne kontaktes ang.:

Vil du dele denne nyhed?