Forbrugerpriserne og inflationen stiger: Skal jeg være bekymret for aktiekurserne?

Du har måske bemærket, at det på det seneste er blevet dyrere at købe ind og fylde benzin på bilen. Relativt til sidste år har vi set en stigning i forbrugerpriserne, og det er, hvad vi kalder for inflation: At priserne på et bredt udsnit af varer stiger år for år.

Hvad forårsager den nuværende inflation?

Der er flere årsager til, at inflationen stiger, men overordnet set kan de deles ind i to faktorer: Pandemirelaterede ændringer i efterspørgslen og stigende energipriser.

Pandemien har ændret den måde, vi lever og arbejder på, og derfor de ting, vi efterspørger. Når smittetallene stiger og restriktioner indføres, har det især en negativ indvirkning på serviceydelserne, da vi går mindre i biografen, til koncert, etc. I stedet bliver der købt flere forbrugsvarer, fx elektronik og artikler i forbindelse med boligforbedringer.

Samtidig er der en grænse for, hvor meget forbrugerne kan bruge på serviceydelser efter genåbning af økonomierne. Man bliver fx ikke klippet to gange om ugen for at indhente turene til frisøren, man gik glip af under en nedlukning. I stedet kanaliseres vores rådighedsbeløb og opsparing over i forbrugsvarer, som ofte er produceret i Asien. Virksomhederne har svært ved at imødekomme den hurtigt stigende efterspørgsel, mens forsyningskæderne, der blev hårdt ramt af pandemien, reetableres. Udfordringer såsom mangel på skibscontainere betyder, at transporten af varer er blevet vanskeligere og dyrere. Jo længere vanskeligheder som disse varer ved, desto mere sandsynligt er det, at virksomhederne vil vælte omkostningerne over på deres kunder i form af højere priser. Pandemirelaterede ændringer i efterspørgslen har derfor skabt ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

Dertil kommer, at olie, gas og el er blevet dyrere i hele verden af mange forskellige årsager. Blandt andet har vind- og vandforhold gjort, at priserne er steget, samtidig med at kul- og gaslagrene er lave. Da en stor andel af virksomheders og menneskers omkostninger vedrører energi, har prisen på olie, gas og el meget stor betydning for den samlede inflation. Halvdelen af den seneste stigning i inflationen antages at skyldes højere energipriser.

Er inflationen midlertidig eller længerevarende?

Det store spørgsmål blandt investorer, økonomer og centralbanker er i skrivende stund, om den nuværende inflation er midlertidig efter genåbningen af økonomierne, eller om den er længerevarende?

Det er jo ikke til at sige, men centralbankerne har meldt ud, at de forventer, at inflationen falder i løbet af 2022, da ubalancen mellem udbud og efterspørgsel gradvis vil forsvinde, efterhånden som virksomhederne kommer op i gear og producerer flere varer, forsyningskæderne bliver reetableret og folk vil have indhentet forbruget af varer og tjenesteydelser, som de udsatte under pandemien. Samtidig forventer markederne, at energipriserne falder næste år.

Dog er pandemien uden fortilfælde i nyere tid, og genopretningen kan muligvis også være af anderledes karakter. Det kan tage længere tid at rette op på de voldsomme forstyrrelser i forsyningskæderne end forventet, og energipriserne kan fortsætte med at stige. Samtidig kan lønningerne presses op, da arbejdstagerne vil bede om lønstigninger på grund af højere leveomkostninger, hvorefter virksomhederne igen vil sætte deres priser op. Indtil nu har vi dog ikke set store lønstigninger.

Centralbanker arbejder for at sikre stabilitet i prisudviklingen

Den nuværende inflation kommer ikke som en overraskelse ovenpå nedlukningerne af samfund kombineret med de enorme stimulanser og hjælpepakker, som centralbanker og nationalstater har iværksat for at hjælpe lønmodtagere og virksomheder igennem corona-pandemien. Ej heller er det overraskende, at centralbanker har meldt ud, at de vil fjerne støtteopkøb og holde inflationen i skak ved at hæve renten.

En af centralbankernes kerneopgaver er nemlig at spotte tegn på stigende inflation og sikre stabiliteten i prisudviklingen. For grelle tilfælde af inflation er ikke godt for samfundsøkonomien, da det vil være sværere at træffe beslutninger om forbrug og investeringer, når man er usikker på prisniveauet få måneder eller år ud i fremtiden. Det er derfor grundlæggende positivt, at centralbankerne reagerer for at undgå overophedning. Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at stramningerne sker på baggrund af, at amerikansk og europæisk økonomi vurderes til at være stærk og fortsat på rette vej.

“Centralbankernes kerneopgave er at spotte tegn på stigende inflation og sikre stabiliteten i prisudviklingen. Det er derfor grundlæggende positivt, at centralbankerne reagerer for at undgå overophedning.”

Skal jeg være bekymret for aktiekurserne?

Vi står på nuværende tidspunkt i en situation med stigende inflation og udsving på aktiemarkederne. Hos StockRate forventer vi fortsat, at aktiemarkederne vil bevæge sig op og ned, i takt med at at renterne bevæger sig op og ned.

Samtidig anbefaler vi altid vores investorer, at det er bedre at være investeret i langsigtede kvalitetsaktier end ikke at være investeret. Aktiekurserne kan dog svinge på kort sigt. For eksempel faldt kursen på Investeringsforeningen StockRate Invest med 15,9 pct. i første kvartal 2020, da COVID-19 gik fra at være en epidemi i Asien til en global pandemi. Til gengæld var kurserne igen oppe med 19 pct. i andet kvartal 2020. Der vil altid være bump på vejen, men kurserne er dog altid kommet igen. I StockRate har vi altid fulgt vores strategi om at investere i stabile kvalitetsselskaber. Strategien har på den lange bane sikret et afkast langt over markedet. Vores faste investeringsstrategi har gennem årene været et solidt  kompas under gunstige og ugunstige vilkår.

Siden opstart af Investeringsforeningen StockRate Invest i 2010 og frem til den 30. oktober 2021 har vores investorer fået et afkast på 249,41 pct. i afkast. Det svarer til at gennemsnitligt årligt afkast på 12,52 pct. efter omkostninger. For året har Investeringsforeningen også tjent gode penge til sine investorer med et afkast på 26,5 pct. efter omkostninger (24.11.21).

Læs flere nyheder…

Se flere nyheder

Privatforbruget som vækstmotor

Vi er lige nu vidner til høj global vækst hjulpet godt på vej af historiske hjælpepakker og udrulning af verdenshistoriens største vaccinationsprogram. Vaccinationerne er især vigtige for den økonomiske vækst, da de tillader samfund at åbne op. USA og euroområdet er godt i gang med at få befolkningerne vaccineret. Dog halter dele af emerging markets bagefter.

Privatforbruget er den vigtigste drivkraft bag væksten. I mange lande har forbrugerne en ekstra stor opsparing fra tiden med nedlukninger og restriktioner, som for alvor er skudt i gang i andet kvartal og forventes at blive omsat i forbrug i de kommende kvartaler. Det stigende forbrug løfter kraftigt efterspørgslen, hvilket vi blandt andet ser på selskabernes positive regnskabstal og efterspørgslen efter råvarer, hvor der er knaphed i forsyningskæderne, råvarepriserne er steget og manglen på containere har presset fragtpriserne op.

Under nedlukningerne har selskaberne naturligt skruet ned for produktionen og lagrene, og udbudssiden har derfor haft svært ved at følge med den stigende efterspørgsel efter genåbningerne. Det har skabt begyndende flaskehalse flere steder i økonomierne. Samtidig falder ledigheden forsat. I fx USA er der udpræget mangel på arbejdskraft, til trods for at arbejdsløsheden endnu ikke er tilbage i niveauet før corona-pandemien.

Det globale opsving sætter tydelige spor på aktiemarkederne, som har kvittereret med pæne kursstigninger i andet kvartal. Ses der på de europæiske og amerikanske selskaber, målt ved Stoxx Europe 600 og S&P500, er de steget med henholdsvis 7,3 pct. og 5 pct.

Inflationen lurer stadig

Hvis prisstigningerne, forårsaget af flaskehalse, ikke viser sig at være midlertidige, kan det medføre højere inflation og skabe uro på aktiemarkederne. I USA er inflationen steget kraftigt med ca. 5 pct. de seneste måneder, mens den er mere afdæmpet i euroområdet.

I midten af juni måned lagde den amerikanske centralbank, FED, an til at stramme pengepolitikken. De indikerede, muligheden for at udfase hjælpepakker og nedtrappe obligationsopkøb før tid, og at der kunne komme renteforhøjelser ulitimo 2023.

En vedvarende høj inflation er bekymrende for aktiemarkederne, fordi den via højere renter kan true aktiernes prisfastsættelse. Udsving i aktiemarkederne vil dog ske på en positiv baggrund i form af øget optimisme og vækst, og må derfor forventes at være midlertidige.

Omend COVID-19, med dets mutationer, stadig betragtes som en risikofaktor, er inflationen trådt i forgrunden, som den største risiko på længere sigt. Vi forventer øget udsving på aktiemarkederne, i takt med at renterne bevæger sig op og ned.

Afkast for kvartalet og året

StockRate Invest afsluttede andet kvartal med 6,71 pct. i afkast efter alle omkostninger og outperformer verdensmarkedet MSCI World, som  afsluttede på 6,64 pct. før alle omkostninger.

StockRate Invest indhenter noget af det tabte for første kvartal, og for året har StockRate tjent gode penge til sine investorer med et afkast efter alle omkostninger på 13,62 pct.

Læs flere nyheder…

Se flere nyheder

Mangler du det fulde

overblik over din økonomi?

Silvia-Sølvsteen-kapitalforvalter_StockRate_Personlig-formueforvalter_kontaktinfo

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os
Jeg vil gerne kontaktes ang.:
2021-11-25T08:35:34+00:00