Af StockRates Kapitalforvaltning – Jonas Bøegh-Lervang

Kilde: StockRate & Bloomberg

Kvalitetsaktier havde et vanskeligt 2025 og underperformede det brede aktiemarked med en af de største marginer historisk, da investorerne i 2025 købte ind i højvækst-AI-relaterede aktier, banker og europæiske forsvarsaktier. Det er investeringstemaer, hvor der generelt ikke indgår mange kvalitetsaktier.

Kvalitetsaktier er kendetegnet ved solide underliggende fundamentaler, såsom robust indtjening, højt afkast af egenkapitalen og højt afkast på investeret kapital over en længere årrække.

Kvalitetsaktier har historisk leveret solide afkast og et højere afkast end det brede aktiemarked. Således har MSCI World Quality givet et afkast over de seneste 10 år, der ligger knap 30% højere end MSCI World, se grafen ovenfor. Samtidig har MSCI World Quality historisk klaret sig relativt bedre end MSCI World, når der har været uro på markederne.

Når vi ser fremad, er det vores forventning, at kvalitetsaktier igen vil begynde at levere et merafkast i forhold til det brede aktiemarked. De underliggende fundamentaler hos kvalitetsselskaberne er generelt fortsat solide, og prissætningen på kvalitetsaktier er kommet betydeligt ned, da indtjeningen er steget uden at vi har set tilsvarende kursstigninger. Det betyder, at man nu kan få kvalitetsselskaber til en markant lavere prissætning. Ved at kigge på forward P/E, som er et mål for, hvor meget du i dag betaler for de næste 12 måneders indtjening, så ligger kvalitetsaktierne på linje med det brede aktiemarked og markant under det historiske gennemsnit. Sagt på en anden måde så betaler man nu ikke overpris for kvalitet.

Disclaimer:

Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Godt at vide om risiko og afkast

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.
For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

  • Anders Hviid

    Kundechef og Partner

    • ah@stockrate.dk
    • 51502235

    Mangler du det fulde overblik over din økonomi?

    Få et uforpligtende og gratis rådgivningsmøde med os.

    Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os

Vil du dele denne nyhed?