Størstedelen af handlerne på verdens børser foretages i dag af hemmelige og avancerede computeralgoritmer. Som privatinvestor der spekulerer i kortsigtede kursbevægelser, har du ikke en chance mod algoritmehandel (automatiserede handler). Ny viden bliver bearbejdet øjeblikkeligt af avancerede computere, og konsekvenserne bliver indregnet i aktiekursen i løbet af et splitsekund. Alt dette sker, langt før nyheden er nået frem til privatinvestorer.   

Computere og robotter har langsomt indtaget vores hverdag. Senest er det under dække af ordet ”disruption”. Fokus er i dag især på produktionsvirksomhederne, der erstatter menneskelig arbejdskraft med robotter.

Men i finansverdenen har algoritmehandler haft en betydelig indflydelse i mere end et årti. En indflydelse der er konstant stigende, og som har fået stor betydning for private investorer. En ulig kamp hvor computerne for længst har overgået mennesket, når det kommer til at reagere på nyheder, der kan have en påvirkning på aktiekurser.

Højfrekvens-algoritmer skaber ustabilitet

Computerhandel kaldes ofte for algoritmehandel eller robothandel. Det er jo i bund og grund computere der udfører ordrer. Bag ordrerne er der mennesker, der gennem komplicerede og hemmelige algoritmer har programmeret computerne.

En af konsekvenserne ved algoritmehandler er, at der kan komme voldsomme reaktioner på falsk grundlag. Disse reaktionerne kan også have selvforstærkende effekt i sig selv. Skulle noget gå galt, så vil de ske så hurtigt, at ingen menneske har mulighed for at reagere.

Der er gennem de seneste år set eksempler på, hvordan nogle af de ledende aktieindeks på kort tid falder op mod 10%. Selv institutionelle investorer i Danmark måtte se sig slået af hurtige robotter i 2015, da den Schweiziske Franc pludselig steg med over 25%. Mange institutionelle og private investorer indkasserede store tab, til trods for de havde programmeret deres computere til at handle, hvis kursen ramte et prædefineret niveau.

Det hele gik så hurtigt, at selv forprogrammerede computere ikke nåede at handle til den angivne kurs, men til en kurs der var langt under det prædefinerede niveau. Det var de hurtigste computere, som også går under betegnelsen højfrekvens-algoritmer, der nåede at reagere først.

De såkaldte højfrekvens-computere er typisk fysisk placeret tæt på børsen, så informationen ikke skal rejse længere end højst nødvendigt igennem lyslederkablerne.

Nyheder for dig er old news for algoritme-handel

Som privat investor må man erkende, at det ikke længere giver mening at handle på nyheder. De nyheder du får gennem de hurtigste nyhedstjenester, er gennemarbejdede, og konsekvensen er allerede indarbejdet i de forskellige værdipapirkurser.

Hastighed er dermed ikke længere en disciplin private investorer skal kæmpe i – den kamp er tabt på forhånd. Vælger du alligevel at handle på en nyhed med kortsigtede gevinst for øje, er det fordi du vurderer, at du er bedre en markedet til at tolke nyheden.

Det kunne f.eks. være en nyhed om, at Novo Nordisk nu har fået godkendt et nyt middel. Samme øjeblik som nyheden bliver offentliggjort, reagerer robotterne. Dvs. den ekstra værdi som det nye middel forventes at tilføje til selskabet, bliver øjeblikkeligt indregnet i aktiekursen. Vælger du alligevel at investere eller at sælge dine aktier på baggrund af nyheden, er det fordi du har en tillid til, at du selv er bedre til at indregne værdien af nyheden.

Som day-trader skal du være bevist om, at du er op imod en modstander, du ikke kan slå. Medmindre du plejer at vinde i lotto, og har det særlige held-gen.

Held-elementet i kortsigtede investeringer gør, at man ikke bør kalde det for investering. Det er jo ikke mere anderledes end når man skal gætte om hvem der vinder på lørdag, Brøndby eller FCK. Derfor bør ordet ”investor” ikke forveksles med day-tradere, der håber på hurtige gevinster.

Invester langsigtet og slå computerne

Vores direktør Bjarne Jensen har mere end 40 års erfaring fra investeringsbranchen. Igennem de seneste 7 år har jeg mange gange hørt Bjarne sige, ”Jeg har været 40 år om ikke at forstå kortsigtede aktiekursbevægelser”. Og i samme åndedræt fortsætter han, ”Og jeg har endnu ikke mødt en, der konsekvent kan forudse kortsigtede bevægelser”.

Derfor bør man som investor tænke langsigtet, og investere i selskaber man har tiltro til. Og lade dem udvikle sig over tid. Det kræver naturligvis, at man analyserer de enkelte selskaber, og finder dem der har de bedste forudsætninger til at skabe indtjening. Og når man har en portefølje bestående af 40-50 solide globale selskaber, så har man sikret sig et godt fundament for fremtidigt afkast.

Man bør have en klar strategi der passer til ens risikovillighed, økonomiske forhold og behov.

En investeringsstrategi der har til formål at sikre dig, at du få mest muligt ud af dine investeringer, uden at gå på kompromis med risikoen.

Tigran Dinons

Kundechef

StockRate Asset Management