Af StockRates Kapitalforvaltning

I 2024 har Sprouts Farmers Market oplevet en ekstraordinær stigning i aktiekursen på 197,07% ÅTD, hvilket gør selskabet til en stærk væksthistorie i vores portefølje. Selskabet overgår dermed NVIDIA med ca. 12,48%, der er steget med 175,20% ÅTD (afkast er pr. 19.12.24 i DKK).

Med en markedsværdi på 107 mia. DKK har denne amerikanske detailkæde specialiseret sig i sundhedsorienterede og økologiske produkter samt bæredygtige løsninger. Især kendt for sit markedspladslayout, har Sprouts skabt en inspirerende indkøbsoplevelse med friske produkter i fokus.

Sprouts har hovedkvarter i Phoenix, Arizona, og driver cirka 428 butikker fordelt over 23 stater, især i de vestlige, sydvestlige og sydøstlige regioner som Californien, Texas, og Arizona.

Hvordan adskiller Sprouts sig fra konkurrenterne?

Sprouts skiller sig ud på flere måder:

  1. Naturlige og økologiske varer til konkurrencepriser: Sprouts tilbyder et bredt udvalg af naturlige og økologiske varer til konkurrencedygtige priser, som gør sundhed tilgængelig for flere. Dette appellerer til en stadigt voksende gruppe sundhedsbevidste kunder.
  2. Bulkvarer: Sprouts tilbyder varer i løs vægt, hvilket gør det muligt for kunderne at købe præcis den mængde, de har brug for og dermed reducere emballagespild. Det giver ikke kun omkostningsfordele men også miljøfordele, som tiltaler de mere miljøbevidste forbrugere.
  3. Mindre butikker: Sprouts eksperimenterer med mindre butikskoncepter med markedspladslayout, som er energieffektive og minimerer det miljømæssige aftryk. Samtidig tilpasses butikskonceptet til byområder, hvor pladsen er begrænset og efterspørgslen efter sundhedsprodukter er høj.
  4. Stærkt lokalt engagement: Virksomheden engagerer sig i lokalsamfundene gennem initiativer, der støtter sundheds- og velværelivsstile. Dette styrker loyaliteten hos kunder, der værdsætter en holistisk tilgang til sundhed og bæredygtighed.
  5. Fokus på lokale råvarer: Sprouts’ fokus på lokale råvarer giver dem en vigtig konkurrencefordel sammenlignet med virksomheder, der er afhængige af import over lange afstande. Dette kan blive endnu vigtigere i tider med ‘America First’-politik og handelsbarrierer, hvor lokal forsyning kan give stabilitet og sikre kvalitet.

Finansiel styrke og stabil vækst

Sprouts Farmers Market er et fremragende eksempel på en virksomhed, der passer perfekt ind i StockRate-modellen. Sprouts er blandt de bedste i branchen på flere finansielle parametre. Ser vi for eksempel på det seneste år, har de haft den bedste omsætningsvækst, de bedste indtjeningsmarginaler, den højeste afkast på den investerede kapital og en gældsætning i den lave ende i forhold til konkurrenterne. Dette vidner om en sund virksomhed med god ledelse. Sprouts’ finansielle sundhed og strategiske fokus gør dem til et ideelt match for StockRate-modellen, der værdsætter høj indtjening, høj finansiel styrke og soliditet og sikrer, at virksomheden er godt rustet til både vækst og modstandskraft i usikre økonomiske tider.

Sprouts Farmers Market og forbrugertrends

Sprouts Farmers Market rammer flere trends, der driver den moderne forbrugers valg. Virksomheden tapper ind i en stigende efterspørgsel efter sundhedsorienterede og økologiske produkter. Med fokus på bulkvarer og løs vægt bidrager Sprouts til at reducere emballagespild, en trend, der appellerer til miljøbevidste kunder. Deres koncept med mindre butikslokationer imødekommer også urbaniseringen og bæredygtighedsprincippet om at reducere det miljømæssige aftryk.

Sprouts Farmers Market’s evne til at integrere disse trends i deres forretningsmodel – fra sundheds- og bæredygtighedsfokus til strategisk vækst og effektiv økonomisk styring – understøtter deres stærke position i markedet og beviser deres potentiale som en langsigtet investering.

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

Mangler du det fulde overblik over din økonomi?

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os
Jeg vil gerne kontaktes ang.:

Vil du dele denne nyhed?