Af StockRates Kapitalforvaltning

Positive afkast i tredje kvartal: Kvalitetsaktier er fortsat historisk presset

Tredje kvartal har givet positive afkast i vores porteføljer og indhentet en del af tabet fra første halvår. På trods heraf er porteføljerne stadig i minus for året, men selskabernes regnskaber er stærke – langt foran S&P 500 og MSCI World – hvilket viser, at porteføljerne er godt positioneret til langsigtet vækst.

Afkast 2025 Tredje kvartal ÅTD 30.09.25
StockRate Invest 2,02% -5,02%
SDG Invest Bæredygtige Aktier 1,05% -1,21%

Udfordringer bag afkastet

  • Handelsusikkerhed: Trumps toldpolitik har skabt usikkerhed om indtjening på tværs af sektorer. Mange investorer søger mod billigere aktier, AI-relaterede selskaber og kortsigtede temaer, hvilket har presset priserne på ellers solide kvalitetsselskaber. Resultatet er en historisk usædvanlig situation, hvor kvalitetsselskaber – normalt handlet med præmie for robusthed – nu prissættes på linje med mere risikofyldte vækstaktier.
  • Renter: Høje værdiansættelser ved årets start og diskussionen om vedvarende høje renter har lagt yderligere pres. Et rentefald kan derimod give kvalitetsselskaberne et betydeligt løft.
  • Valuta: I StockRate Invest har dollarfaldet på ca. 12% trukket afkastet ned, da over halvdelen af selskaberne er amerikanske. SDG Invest har haft fordel af lavere USA-andel pga. bæredygtighedsscreeningen
  • Sektorer og temaer: Fraværet af banker har påvirket afkastet negativt. Samtidig har AI igen domineret markedet: Top-10 i ACWI gav i dette kvartal 50% af det samlede afkast. De største bidrag kom fra Nvidia, Apple og Alphabet – som vi har, men i lavere vægt – samt Tesla og Broadcom, som vi ikke har.

Robuste regnskaber bag vores kvalitetsselskaber

Selvom aktiekurserne på vores kvalitetsselskaber er presset, viser regnskaberne en helt andet historie: Nemlig at fundamentet er stærkt.

Vores selskaber leverer altså markant bedre vækst end både USA og Europa. Det skyldes ikke kun stærke regnskaber, men også fundamentale egenskaber:

  • Pris i forhold til indtjening (P/E): Vores selskaber handles til P/E 23 mod 22 i det globale marked – man betaler altså næsten ikke ekstra for kvalitet.
  • Afkast på investeret kapital: Vores selskaber skaber 20% afkast på den investerede kapital i virksomheden mod 12% i markedet.
  • Gæld: Gældsforhold på 1,5 mod 14,6 i markedet – markant lavere gældsgrad. Det betyder, at vores selskaber har markant lavere gæld i forhold til deres egenkapital end markedet.

Disse egenskaber giver robusthed. Hvor vækstselskaber hurtigt kan miste værdi, hvis optimismen aftager, står kvalitetsselskaberne stærkere og er bedre rustet til at skabe værdi, når markedet stabiliserer sig.

Forventninger fremadrettet: Kvalitet til attraktive priser

Når markedet favoriserer vækst frem for robusthed, skaber det en sjælden mulighed: Kvalitetsselskaber med sund økonomi, stabil indtjening og lav gæld kan i øjeblikket købes til lavere priser end normalt.

  • For nye investorer: Mulighed for at købe kvalitet til attraktive priser.
  • For eksisterende investorer: Vi ejer allerede stærke selskaber, der vil stå godt, når markedet igen retter fokus mod langsigtet værdiskabelse.

Kvalitetsaktier har historisk klaret sig bedst i faldende markeder og perioder med usikkerhed – samtidig med at de leverer langsigtet vækst. Vores portefølje giver derfor både robusthed, stabil indtjening og fremtidig værditilvækst.

Obligationsporteføljerne leverer stabilitet og sikkerhed

I årets tredje kvartal har StockRates obligationsporteføljer klaret sig godt. Kort sagt gør de præcis, hvad de skal: De sikrer investorernes kortsigtede likviditet, så risikoen i stedet kan placeres i mere langsigtede aktier og alternative investeringer.

Afkast 2025 Tredje kvartal ÅTD 30.09.25
StockRate Obligationer 1,08% 2,90%
SDG Invest Bæredygtige Obligationer 0,75% 1,94%

I StockRate Obligationer er afkastet understøttet af tre forhold: forventning om faldende renter i Euroområdet, virksomheder med stærk økonomi og en stabilt lav konkursrate. Afkastet har desuden fået et lille løft af udviklingen i kreditmarkedet, hvor de bedste high yield-obligationer har klaret sig særligt godt. Da fonden har en smule eksponering her, har det understøttet, at den klarede sig bedre end mange konkurrenter.

Den generelle økonomiske og politiske usikkerhed i verden har gjort, at investorer er lidt mere forsigtige over for virksomhedernes økonomi, men risikoen vurderes stadig som lav. Samtidig giver porteføljen en fornuftig ekstra gevinst i forhold til statsobligationer og kontanter.

I SDG Invest Bæredygtige Obligationer er afkastet lidt lavere. Det skyldes, at fonden kun investerer i selskaber, der klarer bæredygtighedsscreeningen – og disse selskaber har generelt stærk økonomi og lav risiko. Fordi risikoen er lavere, er afkastet også lidt lavere. Højere sikkerhed giver altså lidt lavere afkast, men til gengæld mere stabilitet.

Disclaimer:

Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Godt at vide om risiko og afkast

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.
For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

  • Silvia Sølvsteen

    Kapitalforvalter

    • ss@stockrate.dk
    • 42454605

    Mangler du det fulde overblik over din økonomi?

    Få et uforpligtende og gratis rådgivningsmøde med os.

    Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os
    Jeg vil gerne kontaktes ang.:

Vil du dele denne nyhed?