Vores rådgivning inden for aktier er baseret på StockRate-modellen, som er en unik investeringsfilosofi udviklet gennem 25 år med baggrund i stifter Bjarne Jensens mangeårige erfaringer indenfor bank- og finansverdenen.
Ved hjælp af modellen vurderer vi flere end 65.000 selskaber fra hele verden på tre parametre:
Af disse selskaber investerer vi kun i dem, der præsterer bedst på alle parametre. Det er kvalitetsselskaber, der har et højt indtjeningsniveau, et stærkt kapitalapparat (høj finansiel styrke) og viser stabilitet i økonomien set over en længere årrække.
Vi ser på selskabernes historiske regnskabsoplysninger op til 25 år tilbage som det grundlæggende fundament for, hvorvidt de er i stand til at tjene penge fremadrettet.
Vi lader os ikke påvirke af kortsigtede markedsmæssige udsving, men lader mønstrene i det enkelte selskabs historik pege mod de fremtidige tendenser for selskabets resultater.
StockRate-modellen

ESG-screening som supplement til StockRate-modellen
Hos StockRate har vi altid lagt vægt på, at selskaberne vi investerer i opfører sig ordentligt og agerer ansvarligt. Det har derfor været oplagt at kvalificere StockRate-modellen med ESG-screening som et stærkt supplement.
Når vi udvælger selskaber, er fundamentet grundlæggende vores investeringsfilosofi StockRate-modellen. Dernæst bruger vi ESG-screening til bl.a. at sortere de største syndere fra og identificere selskabernes arbejde med bæredygtighed.
ESG står for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. ESG-screening handler om at identificere risici, som kan påvirke selskabets værdi ud fra de tre faktorer. Ift. miljø kan det fx være selskabets energiforbrug, og om der er opstillet mål for at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. Selskaber, som håndterer risici og muligheder relateret til ESG, står stærkere, fordi de eksponerer sig mod færre risici. Dermed bliver ESG-analysen et element til at vurdere, om selskabet opfører sig ordentligt og ansvarligt.