StockRate Obligationer

StockRate obligationer er en investeringsmulighed for dig, som ønsker et godt afkast af dine penge uden at tage nogen særlig stor risiko. Obligationsinvesteringer er nemlig forventeligt mindre risikofyldte end aktier, da de vil svinge mindre i værdi, men også give mindre i afkast.

Vi mener, at din portefølje bør indeholde kvalitetsaktier. Men for at kunne det, skal du skabe et fundament i dine investeringer. Dette gør du for eksempel ved at anbringe en del af din formue i en obligationsportefølje med lav risiko. I den sammenhæng er StockRate Obligatoner rigtig god – her får du et afkast af dine penge, uden at tage særlig høj risiko.

Obligationer af høj udstederkvalitet

Obligationer er dog ikke bare obligationer. Der findes mange forskellige typer med vidt forskellige risici, og her kommer vores faglige indsigt i obligationsmarkedet dig til gavn. Vi investerer i obligationer af høj udstederkvalitet. Det vil sige, at vi kun udvælger obligationer udstedt af sikre udstedere, hvad enten det er virksomheds-, stats- eller realkreditobligationer. Vi kontrollerer de betingelser, som er knyttet til obligationerne – for eksempel kuponrente (fast/variabel), terminstidspunkter, regler for tilbagebetaling og sikkerhed. Derudover kontrollerer vi omsætteligheden, prisfastsættelsen og de løbende depotomkostninger.

Likvid pengeanbringelse

Når du investerer i obligationer gennem StockRate, får du en lavrisiko pengeanbringelse, som er likvid. Du kan altid få dine penge ud til forbrug med 2 dages varsel. Hvis du har brug for at anbringe penge i en kort periode til relativt lave omkostninger, er investeringer i obligationer et godt alternativ til at placere pengene i banken.

Hvordan gør vi?

Vi sammensætter din individuelle portefølje ud fra dine økonomiske behov og ønsker. Hvis du ønsker at investere i obligationer gennem StockRate, gør vi det enten i udvalgte enkeltobligationer eller via vores investeringsforeninger Kapitalforeningen StockRate Obligationer og/eller SDG Invest Bæredygtige Obligtaioner – fuldstændig på samme måde som med aktier.

Obligationsfondene er blandede obligationsporteføljer, der primært indeholder erhvervsobligationer med kort restløbetid (0-5 år). Du får en tilpas spredning på flere obligationer ved køb af et værdipapir. Vi forventer som udgangspunkt at beholde de obligationer, som vi køber, til de udløber eller bliver indløst. Som investor kan man forvente en lav omsætningshastighed i porteføljen, men vi agerer selvfølgelig, hvis der sker ændringer på markedet.

Bæredygtige obligationer?

Det er muligt for dig at placere dine penge i bæredygtige obligationer gennem vores obligationsportefølje SDG Invest Bæredygtige Obligationer.

Denne portefølje screenes ud fra FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og det vægtes, at porteføljeselskaberne har en positiv indvirkning både på klima og miljø samt på sociale forhold. SDG Invest Bæredygtige Obligationer har som bæredygtigt investeringsformål, at porteføljen bidrager til opnåelsen af Paris-aftalens målsætning om at begrænse global temperaturstigning til 1,5 grader.

Bæredygtige obligationer i StockRate

  • Screenes ud fra FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

  • Artikel 9 investeringsprodukt

  • Portefølje af erhvervsobligationer med kort restløbetid

  • Godt afkast og likviditetsplacering i bæredygtige obligationer

  • Alternativet til ingen eller negativ rente i banken

Fokusområder

StockRate - Personlig formueforvaltning - langsigtede investeringer - attraktive afkast - gennemsigtighed - individuel investeringsstrategi

Personlig formueforvaltning

Vi er eksperter i at sammensætte individuelle porteføljer bestående af globale aktier og obligationer, der på lang sigt giver et godt afkast.

Læs mere

Overbevisende resultater

Med vores faste investeringsfilosofi har vi siden opstart i 2008 leveret afkast, der er betydeligt bedre end markedet generelt.

Læs mere

Får du den rigtige rådgivning? Bliv kontaktet af en af vores rådgivere.

Få nyheder fra StockRate

Bliv klogere på din økonomi, finansmarkederne og få nyt om StockRate