I de seneste år har StockRate oplevet en stigende kundetilgang. Derfor udvides teamet nu med tre nye medarbejdere, og der oprettes filial i Aarhus for at være tættere på de jyske kunder.

“Den stigende kundetilgang tilskriver vi vores gode resultater, da vi siden 2008 har skabt gennemsnitlige årlige afkast på 11,96 % på langsigtede aktieinvesteringer (efter alle omkostninger). Samtidig vægter vi den personlige rådgivning højt, hvilket vi oplever er meget vigtig for vores kunder”, fortæller administrerende direktør Kristian Kjer.

Det næste strategiske skridt er nu taget. StockRates rådgivningsaktiviteter er blevet udvidet med et team i Aarhus for blandt andet at være tættere på kunderne i Jylland. I første omgang tæller det to erfarne medarbejdere inden for formueforvaltning og personlig investeringsrådgivning:

“Det er vigtigt for os, at vi kan møde vores kunder og rådgive dem ud fra den enkeltes vilkår og præmisser. Derfor har vi i noget tid haft et erklæret mål om at finde de rette og erfarne rådgivere til at varetage kontakten med fondsmæglerselskabets kunder”, forklarer Kristian Kjer.

Den 1. maj tiltrådte Rene Thomsen og Silvia Sølvsteen. Rene Thomsen kommer til virksomheden med knap 30 års erfaring inden for private banking og er tiltrådt som kundechef. Silvia Sølvsteen er blevet ansat som kapitalforvalter på baggrund af sine 15 års erfaring inden for investeringsrådgivning af formuende kunder og familier.

Også vækst i øst

Samme dag som Rene Thomsen og Silvia Sølvsteen begyndte Michael Beck Christensen som kundechef. Han har fået sin daglige gang på kontoret i Hillerød. Michael har mere end 30 års erfaring med at give langsigtet og personlig investeringsrådgivning af formuende kunder og familier.

“Vi er meget stolte over, at StockRate har kunne tiltrække og ansætte toperfarne kandidater med så stærke kompetencer som Rene, Silvia og Michael. Med dem på holdet kan vi fortsætte vores gode rådgivningsarbejde, og de har de helt rigtige værdier til at kunne møde vores kunder”, forklarer Kristian Kjer.

Med de tre nye medarbejdere runder StockRate 14 medarbejdere.

Rene Thomsen – Kundechef

Rene Thomsen er ansat som kundechef og har base i Aarhus. Rene har ansvaret for en række kunder i StockRate, hvor opgaverne blandt andet er formuerådgivning og kortlægning af individuelle investeringsstrategier.

Renes rådgivning er altid baseret på indgående kendskab til sine kunders behov og ønsker. Med ærlig, oprigtig og forståelig kommunikation sætter Rene kunden i centrum. Desuden er Rene drevet af langsigtede investeringsstrategier.

Rene har en lang karriere med mere end 30 års erfaring inden for private banking, hvor han har haft tæt kundekontakt og rådgivet formuende kunder og familier. Senest har han i 13 år haft en stilling som Senior Private Banker hos Banque Internationale à Luxembourg (BIL), og tidligere har han været Head of Private Banking i Danske Bank i Århus.

Rene har opbygget en solid erfaring med forskellige finansielle produkter i årene som ansat i den finansielle sektor.

Privat er Rene bosat i Aarhus.

rt@stockrate.dk

4242 4210

Silvia Pagh Sølvsteen – Kapitalforvalter

Silvia Pagh Sølvsteen er kapitalforvalter hos StockRate og har base i Aarhus.

Silvias arbejdsopgaver favner bredt. Hun har ansvaret for en række kunder, hvor hun udover den daglige, personlige kontakt og dialog blandt andet afdækker risikoprofil og udarbejder individuelle investeringsstrategier. Silvia indgår også i forvaltningsteamet i StockRate med særligt fokus på eksekvering af værdipapirhandler, der foretages for kunderne.

For Silvia er kunden det vigtigste i alle henseender, og hun yder altid rådgivning, som var det hendes egen formue. Silvia mestrer at lytte til kundernes ønsker og kommunikere svært tilgængeligt stof på en enkel og forståelig måde. Tillid og langsigtede forhold til sine kunder og ærlig rådgivning af både muligheder og risici står i centrum for Silvias rådgivning. 

I dag har Silvia mere end 15 års erfaring inden for investeringsrådgivning, hvor hun har rådgivet formuende kunder og familier. Senest har hun haft en stilling som Senior Investment Advisor hos Banque Internationale à Luxembourg (BIL).

Silvia er uddannet Cand. Merc i Finansiering fra Aarhus Business School.

Privat er Silvia bosat i Horsens, hvor hun bor med sin mand og to teenagepiger.

ss@stockrate.dk

4245 4605

Michael Beck Christensen – Kundechef

Michael Beck Christensen er ansat som kundechef med base i Hillerød. Michael har ansvaret for en række kunder, hvor opgaverne blandt andet er formuerådgivning og kortlægning af individuelle investeringsstrategier.

I forhold til at varetage kundernes interesser, er der ingen gråzoner hos Michael. Han er 100 % dedikeret til, at hans kunder får den service og kunderådgivning, de har brug for. Michael leverer ikke bare én løsning men finder den rigtige, som passer til kunden. Det gør han ved altid at være i tæt kontakt med sine kunder og ved at kende deres ønsker og behov ud og ind.

Samtidig går Michael ikke på kompromis med sin faglige integritet. Han er tilhænger af uafhængig og gennemsigtig kunderådgivning og at sige sin ærlige mening.

Michael har opbygget en solid erfaring med forskellige finansielle produkter i årene som ansat i den finansielle sektor. I mere end 30 år har han rådgivet formuende kunder og familier hos banker og private fondsmæglere i Danmark, Tyskland, Schweiz og Taiwan kun afbrudt af et studieophold på Harvard University med fokus på Finansiel Management og Control.

Privat er Michael bosiddende i Glostrup, hvor han bor med sin kone og to teenagebørn.

mbc@stockrate.dk

2642 4235

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

Mangler du det fulde overblik over din økonomi?

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os

Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os
Jeg vil gerne kontaktes ang.:

Vil du dele denne nyhed?